Nyt

2021 er vel overstået!1 min read

250 deltager, 2 keynotes, 5 forskeroplæg og 14 faglige oplæg altsammen med omdrejningspunktet “Engagerende didaktiske designs i blendede læringsrum” – altsammen gennemført som en meget vellykket og netop engageret online konference.

Og hvordan ser det så ud, når Gilly Salmon og alle de andre folder sig ud online?
Jo… Mere eller mindre som i virkeligheden undtagen at man ikke skulle lede efter det rigtige lokale og at man selv skulle stå for forplejningen, så var tingene heldigvis ret genkendelige!

Dialoger kørte i breakout-rum på Zoom, chatten indbød til dialoger på tværs af uddannelser og Q&A fra de store Keynotes bar præg af iver efter at lære mere, høre mere og generelt en aktiv forholden sig til det faglige felt. Timerne fra 10.00 til 15.30 nærmest fløj afsted – altsammen båret afsted af dygtige oplægsholdere og ivrige deltagere – tak for det!

Oplægsholdernes slides er lagt online i arkiv her på hjemmesiden – http://nnu.dk/tidligere-konferencer/konference-2021/ og alle deltagere har fået tilsendt et par spørgsmål, som vi vil blive meget glade for, hvis de bliver besvaret – altsammen med henblik på at lave en endnu bedre konference i 2022!